Prismodtager 2023 | Anne-Marie Mai

Hvad forsker du i?

Jeg forsker i litteraturhistorie og litteratur i brug. Jeg har arbejdet med dansk og nordisk litteratur, men også med amerikansk digtning. Jeg vil gerne udfordre litteraturforskningen og finde nye veje. Jeg har skrevet en dansk litteraturhistorie i tre bind, og her har jeg anvendt ”stedet” som en særlig tilgang. Jeg har set på, hvor litteraturen er blevet skrevet, trykt, formidlet og læst, og jeg har bevæget mig fra kirker, præstegårde og herregårde til saloner, aviser, højskoler og internettet. 

Jeg er også meget interesseret i, hvordan litteratur er blevet brugt og kan bruges. Det har ført til, at jeg har samarbejdet med blandt andre velfærdsforskere og medicinere. Jeg har her interesseret mig for, hvordan litteratur og kunst er og har været en vigtig del af velfærdstænkningen i Danmark, og jeg har været med til at grundlægge disciplinen narrativ medicin i en dansk sammenhæng. Her arbejder vi med, hvordan litteraturlæsning kan hjælpe sundhedsprofessionelle til at blive bedre til at lytte til patienterne.

Hvad er udfordringerne ved og perspektiverne for din forskning?

Min forskning går i flere retninger, og set udefra er det måske svært at forstå, hvordan dansk litteraturhistorie, narrativ medicin og forskning i amerikansk beatdigtning og Bob Dylan hænger sammen. Men for mig er det givende at bevæge sig rundt mellem de forskellige felter – det er et univers med overraskende forbindelseslinjer. Jeg håber, at min forskning kan medvirke til at styrke forståelsen for samfundets kulturværdier og overleveringen af kulturarven til nye generationer.

Det er vanskeligt at finansiere humanistisk forskning, ikke mindst litteraturforskning, så det har været en konkret udfordring gennem hele mit professionelle liv at skaffe midler. Som meget ung var jeg heldig at få et legat fra Møllerens Fond til at udforske nordiske kvinders litteratur sammen med forskere fra hele Norden. Det var en opmuntring, der hjalp mig meget. Som ung fik jeg også fodfæste i et inspirerende universitetsmiljø på SDU. Jeg startede som ekstern lektor med to timers undervisning ugentligt; det kunne dårligt være mindre, men det var en god begyndelse.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Jeg var meget glad for danskundervisningen i skolen og på gymnasiet; jeg elskede at nærlæse tekster og diskutere litteratur sammen med min klasse. Jeg var derfor ikke i tvivl om, at jeg gerne ville studere litteratur på universitetet. Min far foreslog mig dog at læse til farmaceut. Han syntes, at det var et spændende fag med gode jobmuligheder. Men han og min mor var selv meget glade for litteratur, så de bifaldt mit valg. Det ville sikkert have moret min far, at jeg sidste år faktisk underviste farmaceuter i, hvad de kan bruge litteraturen til! 

Den historiske del af min forskning hænger sammen med min glæde ved gamle bøger, skrøbelige manuskripter og spændende litteratursteder. Jeg elsker at besøge Leonora Christinas Maribo, Rahbek-familiens Bakkehus, Grundtvigs Udby, H.C. Andersens Hus og Blixens Rungstedlund - min mand driller mig og siger, at hvis jeg ser et skilt, hvor der står museum, så slipper vi ikke for et besøg. Jeg har i år været i Tulsa, Oklahoma, hvor der er et stort Bob Dylan-arkiv – et rent skattekammer, hvor jeg kan bruge mange timer.

Hvad er den/de største erkendelser eller opdagelser, du hidtil har gjort

Min historiske litteraturforskning har ført mig på sporet af en række af litteraturens kvinder, som er blevet overset i litteraturhistorieskrivningen. Det har været vigtigt for mig at gøre opmærksom på den kunstneriske værdi og betydning af værker af blandt andre Dorothea Biehl, Thomasine Gyllembourg, Thit Jensen, Karin Michaëlis og Tove Ditlevsen. Jeg har også gjort opmærksom på, hvordan en ny litteraturstrømning opstår i dansk litteratur midt i 1960´erne. 

Jeg har forsøgt at vise, at vi har at gøre med et omfattende opbrud fra en toneangivende modernisme, et såkaldt formelt gennembrud, som meget forskelligartede forfattere som Anders Bodelsen, Dan Turèll, Kirsten Thorup, Peter Laugesen, Charlotte Strandgaard, Suzanne Brøgger, Jytte Rex, Hans-Jørgen Nielsen, Klaus Høeck og Henrik Nordbrandt bidrager til. Det formelle gennembrud forbinder sig med internationale litteraturstrømninger, blandt andet den amerikanske beatdigtning. Og det har her været en hovedsag for mig at vise de poetiske kvaliteter i Bob Dylans sangtekster. Det var derfor noget ganske særligt for mig, da han blev tildelt Nobelprisen i 2016.

Hvad betyder det for dig at modtage Carlsbergfondets Forskningspris?

Carlsbergfondets Forskningspris giver mig enestående mulighed for at forfølge nogle af de forskningsspørgsmål, der optager mig allermest. Jeg vil især gerne se nærmere på to spørgsmål. For det første vil jeg gerne undersøge, hvordan H.C. Andersen skildres som digter i den nyere danske litteratur. Danske forfattere har i de senere år leveret nye fortolkninger af H.C. Andersen som digter og forfatter. Kim Fupz Aakeson har skrevet en nytænkt biografi – hvilket billede tegner den af digteren? Og Harald Voetmann har gendigtet Andersens debutbog og fortolket ham som en nænsom helt, en særlig karakter, som vi i Danmark havde brug for i de vanskelige corona-år. 

For det andet vil jeg gerne se nærmere på den danske modtagelse af Bob Dylan. Der gemmer sig mange vigtige ting og sager i Dylans arkiv. Da jeg var i Tulsa, traf jeg en amerikaner, der viste mig de fotos, han som 16-årig havde taget ved Dylans første danske koncert i 1966. De var yderst interessante, fordi de viser et dansk publikum, der lytter intenst, da Dylan går elektrisk. Modsat det engelske publikum, der buh’er vildt af den elektriske del af hans koncert.

Privat baggrund: hvor kommer du fra, evt. familieforhold, fritidsinteresser m.v.

Jeg er født og opvokset i Aarhus. Min far var regnskabschef på Sabroe, min mor var sygeplejerske. De to havde lært hinanden af kende, da min far lå syg af tuberkulose og min mor var sygeplejeelev. Min far brugte sin lange hospitalsindlæggelse til at læse det meste af verdenslitteraturen, og min mor læste i de stille perioder af sine nattevagter. Derfor var bøger og litteratur en vigtig del af min barndom. Min mor tog mig tidligt med på biblioteket, og jeg var vildt fascineret af, at man her selv kunne vælge at tage lige så mange bøger med hjem, som man kunne slæbe. 

Jeg gik på Marselisborg Gymnasium og fulgtes med min bedste veninde på museer og i teateret. Vi gik uendeligt lange ture i skovene omkring Marselisborg, drak spandevis af te og talte om de store spørgsmål i tilværelsen. Hun døde desværre for tidligt, og jeg savner hende hver dag. Jeg blev gift med digteren Klaus Høeck i 1985 og flyttede til København. Klaus og jeg købte et billigt hus på Røsnæs, hvor jeg fik et job som aftenskoleleder; samtidig var jeg producer af litterære programmer på DR. Så blev jeg ansat på SDU, og vi rykkede til Nordfyn, hvor vi har boet siden 1989. Jeg kombinerer et travlt arbejdsliv med at passe min have, trave lange ture i skoven, kaste mig i de nordfynske bølger om sommeren og gå i teateret og på museum.