Prismodtager 2023 | Jens-Christian Svenning

Hvad forsker du i?

Jeg forsker i biodiversitet og økosystemer. Kernen i min forskning er nysgerrighedsdrevet grundforskning, men samtidig har jeg et stærkt ønske om at bidrage til at sikre en god fremtid for mennesker og alt andet liv på Jorden.

Der er mange fundamentale ting, vi endnu ikke forstår om Jordens fantastiske mangfoldighed af planter, dyr og andre organismer. For eksempel hvor mange arter, der kan leve sammen på et givent areal, og de mekanismer, der tillader eller begrænser denne sameksistens. Det samme gælder de økosystemer, som arterne opbygger i samspil med klima, jordbund mv. Blandt andet er der stadig mange åbne spørgsmål angående struktur og funktion af de naturlige økosystemer fra tiden før det moderne menneskes påvirkning.

Jeg forsker også i, hvordan biodiversitet og økosystemer verden over her og nu bliver påvirket af klimaændringer og mennesker. Og jeg interesserer mig meget for, hvilke effekter der kan forventes heraf i fremtiden, og hvordan vi bedst laver naturbeskyttelse og -genopretning. Min forskning er karakteriseret ved at have et globalt perspektiv og inddrage dybe tidsperspektiver på nutiden og fremtiden.

Hvad er udfordringerne ved og perspektiverne for din forskning?

Der er masser af udfordringer! Selvom der er stærkt stigende datamængder og datatilgængelighed, blandt andet fra satellitovervågning og digitalisering, mangler der ofte præcise data på eksempelvis arter og økologiske mekanismer. Derfor laver mit team løbende feltbaserede undersøgelser både i Danmark og rundt om i verden, for eksempel i Centraleuropa, Afrika, Sydamerika og USA. 

Det kan være en udfordring at samle data nok og for tilstrækkeligt store arealer og tidsrammer som eksempelvis årtier og århundreder. Det er dog også en inspirerende del af mit forskningsarbejde at finde løsninger på disse udfordringer, for eksempel ved inddragelse af nye metoder og datakilder eller opbygning af internationale samarbejder for at komme i mål med feltkampagner rundt om i verden.

Samtidig er der også helt oplagte store perspektiver. Verdenssamfundet står overfor nogle eksistentielle globale kriser, nemlig den stigende globale opvarmning og et eskalerende tab af biodiversitet. Min forskning bidrager direkte til bedre at forstå disse kriser og de økologiske muligheder, vi har for at imødegå dem.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Min interesse for biodiversitet og økosystemer går tilbage til min tidlige barndom. Jeg har altid været levende interesseret i naturen – om den var lige uden for døren, rundt omkring i verden eller i fortiden. Da jeg blev teenager, stod det hurtigt klart, at jeg ville læse biologi på universitetet for at kunne arbejde professionelt med emnet. På andet år af studiet kontaktede jeg min senere ph.d.-vejleder professor Henrik Balslev med henblik på at lave et projekt i troperne, som jo er den mest artsrige del af verden, og vi fandt en fælles interesse i krydsfeltet mellem palmer, regnskov og økologi. 

Det ledte først til et projektarbejde i 1992-1993 og senere et ph.d.-studium fra 1994-1999 i palmers økologi i Ecuador. Projektet havde fokus på både at teste basale hypoteser om, hvordan tropiske plantesamfund opbygges, og hvordan disse påvirkes af menneskelig aktivitet. Det blev efterfulgt af en postdoc ved Smithsonian Tropical Research Institute i Panama til at studere tropiske skovplantesamfunds opbygning, som blev gennemført på baggrund af ikke mindst eksperimenter i felten. 

Samtidig med mit ph.d.-arbejde og mit første postdocforløb udviklede jeg en interesse i biogeografi (biodiversitetens geografi), makroøkologi (økologi på kontinental og global skala), økosystemer i fortiden - ikke mindst de sidste par millioner år - samt naturforvaltning. I mit senere arbejde har jeg kunnet bygge videre på og integrere alle disse elementer.

Hvad er den/de største erkendelser eller opdagelser, du hidtil har gjort

Langt det meste af min forskning udføres i samarbejde med kolleger og studerende og er dermed resultatet af fælles indsatser. De største opdagelser og erkendelser, der er kommet ud af min forskning, handler om betydningen af fortidens store klimaændringer for nutidens biodiversitet og økosystemer, megafaunaens økologiske betydning samt menneskets egne livsforhold. Der har været dramatiske globale klimaændringer inden for de sidste millioner år med hyppige istider.

Min forskning har påvist en stærkt selektiv uddøen blandt træer i den tempererede zone på den nordlige halvkugle, hvor de mere varmekrævende slægter er trængt tilbage og uddøde i blandt andet Europa. Under istiderne blev de fleste arter trængt væk fra nordlige egne, herunder det danske område. Min forskning viser, at mange arter kun langsomt har genkoloniseret efter Sidste Istid, og at mange træarter i Europa stadigt kun delvist har spredt sig til områder med passende klima på trods af, at de har haft mere end 10.000 år til det. Jeg har også påvist, at kombinationen af uddøen og langsom spredning af mange arter gør, at områder med relativt stabilt fortidigt klima huser langt flere af Jordens mange naturligt sjældne arter end de mere ustabile områder.

I min forskning har jeg også arbejdet med at undersøge megafaunaens (de store dyrs) betydning både i nutiden og i den nære fortid. Her har jeg blandt andet påvist, at det store tab af megafauna, der er sket verden over inden for de sidste 50.000 år, markant har ændret styrken af nøgleprocesser i økosystemerne og blandt andet stærkt reduceret raterne af fortæring af plantebiomasse og planters spredning i landskabet. Jeg har også påvist, at økosystemerne i Vesteuropa under klimaforhold à la de nuværende før tabet af megafauna havde en overraskende varieret struktur i vegetationen og ofte var tæt befolket med store planteædere, som netop kunne generere denne variation.

Herudover har jeg interesseret mig for betydningen af miljøet for menneskers liv. Blandt andet har jeg gennem et studie med næsten én million danskere påvist, at opvækst med grønne omgivelser er koblet til reduceret risiko for mentale sygdomme senere i livet. Senest har jeg bidraget til forskning, der viser, at omkring to milliarder mennesker i 2090 risikerer at skulle leve under ekstrem varme svarende til de varmeste dele af den Arabiske Halvø og Sahara.

Hvad betyder det for dig at modtage Carlsbergfondets Forskningspris?

Det er en særdeles stor anerkendelse af min forskning at modtage Carlsbergfondets Forskningspris, som jeg er meget beæret over. Min forskning foregår i høj grad i samarbejde med andre forskere og studerende i mit team på Aarhus Universitet - nationalt såvel som internationalt - så en stor tak skal lyde til alle de mange, der har bidraget.

Privat baggrund: hvor kommer du fra, evt. familieforhold, fritidsinteresser m.v.

Jeg er opvokset i Midt- og Vestjylland, primært Holstebro. Min familie er meget natur- og samfundsinteresseret og optaget af det internationale perspektiv og historie. Det er en interesse, jeg har suget til mig helt fra min tidlige barndom. Min far Lauritz B. Holm-Nielsens arbejde som tropebotaniker i Sydamerika har været vigtig inspiration. Min mor lærer Ane-Marie Svennings levende interesse i natur og samfund og opbakning til mine akademisk-orienterede interesser har også været særdeles vigtig. Min farfars baggrund som kaptajn på sejlruter langt fra Danmark, for eksempel Stillehavet, skal også nævnes.

Jeg har en bred interesse i natur og kultur – som jeg jo i høj grad får levet ud i mit arbejde, men også så meget som muligt i min fritid med min familie. Jeg er gift med biolog og centermanager Else Magård. Vi har tre børn: ph.d.-studerende i datalogi Rolf Svenning, ph.d.-studerende i biologi Asger Svenning og STX samfundsfag-matematik student Liv Magård.